Khader vil have en ny Fogh

Naser Khader siger for første gang, at Anders Fogh Rasmussen er Ny Alliances statsministerkandidat. Men Fogh skal stadig formelt gå af efter et valg, mener NA.

Naser Khader siger for første gang, at Anders Fogh Rasmussen er Ny Alliances statsministerkandidat. Men Fogh skal stadig formelt gå af efter et valg, mener NA.

"Statsministerkandidat".
To dage før valget brugte Ny Alliances Naser Khader for første gang det afgørende ord om Anders Fogh Rasmussen. Det var under partiledernes afslutningsdebat på DR.
- Vi peger på Anders Fogh Rasmussen (V) som vores statsministerkandidat, sagde Naser Khader.
Men den reelle forskel i forhold til tidligere meldinger fra Ny Alliance lader til at være minimal. Før debatten har Khader & Co. brugt betegnelsen "kongelig undersøger" om statsministerens rolle efter valget. Men den ny sprogbrug betyder ikke, at Ny Alliance giver et endeligt løfte om at lade Fogh være statsminister endnu en gang. Anders Fogh Rasmussen kvitterede alligevel straks for Khaders ord og forsøgte at tilføje lidt ekstra pondus til meldingen.
Mens statsministeren tillagde Khaders melding stor vægt, var reaktionen mere kritisk fra den øvrige del af VKO-lejren. Det skyldtes til dels, at Naser Khader holdt fast i, at statsministeren formelt skal gå af for at sikre sig, at Danmark får "en ny Anders Fogh Rasmussen".
/ritzau/




Offentliggjort Sidst opdateret