Enten giver regeringen kommunerne flere penge i de kommende års budgetforhandlinger, eller også må regeringen tage medansvar for en forringet kommunal service.
Det er budskabet fra formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V) fra en konference i Århus om kommunernes økonomi.
- Vi ser frem til at høre, hvilke økonomiske perspektiver, regeringen tegner for kommunernes næste valgperiode. Og hvis der ikke er flere penge, vil vi lytte til, hvordan regeringen vil afstemme borgernes forventninger til et realistisk niveau, siger KL-formanden.
Han understreger, at kommunerne i forvejen har gjort deres for at spare med effektiviseringer i 2009 for en halv milliard kroner og budgetter for 2010, der lægger an til ligeså store besparelser. Og regeringen bør hjælpe kommunerne til at effektivisere mere ved at slække på kontrollen af kommunerne, siger Erik Fabrin.
- Når kommunerne leverer varen, forventer vi til gengæld, at regeringen imødekommer os i kravene om forenkling, afbureaukratisering og bedre styreingsmuligheder, siger KL-formanden.
Den økonomiske krise vil sætte rammerne for de nyvalgte kommunalbestyrelsers hele valgperiode siger Erik Fabrin. Men kommunerne føler sig ladt i stikken af regering og folketing, fordi de ikke har sørget for langsigtede reformer af velfærdssamfundet, lader han forstå.
- Snuptagsmuligheder er ikke en mulighed. Politisk har der ikke hidtil været grundlag for langsigtede reformer, der kan øge arbejdsudbuddet markant, konstater KL-formanden.
KL's Kommunalpolitisk Forum 2010 har effektiviseringer i kommunerne og bedre styring af de sociale udgifter som hovedtemaer.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie