Konservativ kandidat i Svendborg tabte stemmer trods videohit
Konservative Henrik Nielsen blev landskendt for valgvideo. Men han fik færre personlige stemmer i Svendborg.
Henrik Nielsen, der er spidskandidat for De Konservative i Svendborg, blev i valgkampen kendt for en valgvideo, hvor han sang duet med sin kone til samme melodi som storhittet Despacito.
Men trods videohittet går Henrik Nielsen tilbage i forhold til valget i 2013, viser optællingen af personlige stemmer.
Dengang fik han 2215 personlige stemmer. Men ved tirsdagens valg stemte kun 1836 vælgere i Svendborg personligt på den dansende og syngende kandidat.
Videoen er blevet delt og set utallige gange på både Facebook og Youtube under valgkampen.
Den har også gået sin sejrsgang som kulørt indslag i nyhedsudsendelser om kommunalvalget på tv.
Teksten, der synges på dansk, slår blandt andet på Henrik Nielsens hidtidige politiske sejre i byrådet. Det inkluderer opstilling af toiletter på havnen i Svendborg, som trængende turister kan benytte sig af, lyder det.
Trods tilbagegangen endte Henrik Nielsen som kommunens næststørste stemmesluger.
Socialdemokraten Bo Hansen fik flest med 4178 personlige stemmer. Han er samtidig udpeget til ny borgmester i kommunen.
Socialdemokraten overtager posten efter Venstres Lars Erik Hornemann.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie