LA vil forbedre pensionsvilkår for iværksættere
Liberal Alliance vil skabe grobund for flere nye danske succes-virksomheder. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Et iværksætterudspil fra Liberal Alliance med 15 punkter skal gøre det nemmere at starte sin egen virksomhed.
Liberal Alliance har iværksættere højt på listen over prioriterede politiske emner, og fredag præsenterer partiet et udspil, der skal sikre bedre vilkår for dem, der vil starte eget firma.
Der er i alt tale om 15 initiativer, hvoraf nogle allerede tidligere har været præsenteret i forbindelse med offentliggørelsen af partiets 2030-plan.
Andre er derimod nye og skal blandt andet gøre det nemmere for iværksættere at spare op til pension eller bruge af pensionsformuen til at stifte ny virksomhed.
Liberal Alliances politiske leder, Anders Samuelsen, siger på pressemødet:
- Vi bliver nødt til at lytte mere til det miljø, der er derude.
- Vi har så meget gavn af, at de etablerer sig her, at vi skal gøre det lettere for dem ved for eksempel at sikre, at man ikke bliver brandbeskattet, siger han.
Ét forslag handler om, at loftet for indskud på ratepension næsten skal fordobles, så det fremover er 100.000 kroner.
Det vil gøre det nemmere at spare op i de år, hvor det går godt for iværksætterens virksomhed.
Et andet forslag gør op med grænsen for, at man maksimalt må eje 25 procent af sin virksomhed, hvis man vil skyde pensionsmidler i den.
Derudover indeholder udspillet blandt andet også et forslag om at indføre mere undervisning i entreprenørskab i grundskolen.
Ikke nødvendigvis som selvstændigt fag, men ved at indføre mere økonomi i pensum for faget matematik eller have fokus på iværksætteri i temauger.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned