Finansloven for 2012 bliver ikke vedtaget med enstemmighed i Folketinget.
Liberal Alliance vil bryde med en årelange tradition på Christiansborg om, at alle ansvarlige partier stemmer for finansloven. Det skriver Berlingske.
Når S-R-SF-regeringens finanslov for 2012 på fredag skal til den endelige afstemning i Folketingssalen, stemmer LA's ni medlemmer nemlig nej. Det skriver partileder Anders Samuelsen og politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll i en kommentar i Berlingske torsdag.
- De økonomiske udsigter for både Danmark og Europa er nu så dystre, at vi ganske enkelt ikke kan stemme ja til en finanslov, der både har massivt øgede skatter og afgifter og et så gigantisk stort underskud, som regeringen og Enhedslisten har besluttet sig for at påføre Danmark, skriver de to LA-topfolk.
I årevis har det ellers været en tradition på Christiansborg, at alle partier undtagen Enhedslisten har stemt for finansloven - også selv om partierne ikke var med i aftalen bag finansloven eller enige i indholdet. Således stemte Liberal Alliance da også ja til finansloven i både 2009, 2010 og 2011, selv om partiet ikke var med i aftalerne.
Men i år - hvor Enhedslisten ellers for første gang nogensinde vil stemme ja - ifører det liberale parti sig Liste Øs aflagte nej-hat. Hos Socialdemokraterne kalder finansordfører John Dyrby Paulsen det "ærgerligt".
Ordføreren mener dog samtidig, at der er tale om et tomt stunt:
- Det betyder ikke noget i forhold til selve finansloven, men det er måske et signal om, at LA melder sig ud af alle politiske drøftelser frem over. Og det er da dobbelt ærgerligt, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie