Laveste antal kandidater i 50 år

Kun 808 kandidater på stemmesedlerne til folketingsvalget. 32,2 procent af dem er kvinder, og det er til gengæld rekord. Ikke siden 1957 har så få kandidater stillet op til et folketingsvalg. Kun 808 kandidater, heraf 260 kvinder, forsøger at blive valgt til 175 pladser i Folketinget. Forklaringen skal først og fremmest findes i den nye valgkreds-reform, hvor antallet af opstillingskredse er reduceret fra 103 til 92. Det betyder, at de enkelte partier opstiller færre kandidater. Desuden opstiller der denne gang kun ni partier mod 10 ved valget i 2005. Da var der opstillet 947 kandidater, mens der ved folketingsvalget i 1957 var 757 kandidater. Rekorden stammer fra 1987, hvor der var hele 16 partier og 1517 kandidater at vælge imellem. Ny Alliance har flest kandidater, 97, mens Kristendemokraterne har færrest, 77.


32,2 procent af kandidaterne er kvinder, hvilket er det hidtil højeste. /ritzau/




Kun 808 kandidater på stemmesedlerne til folketingsvalget. 32,2 procent af dem er kvinder, og det er til gengæld rekord.

Offentliggjort Sidst opdateret