Liberal Alliance er ude af forhandlinger om havvind
Klima- og energiordfører Steffen Frølund og Liberal Alliance har takket af i forhandlingerne om havvind. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Danmarkshistoriens største udbud af havvindmøller endte i ingenting i december. Nu prøver regeringen igen.
Liberal Alliance er ikke længere med i forhandlingerne om havvind.
Det siger klima- og energiordfører Steffen Frølund (LA) til B.T.
- Regeringen har ikke fremlagt beregninger om fordele og ulemper ved at bruge så mange penge på havvind fremfor på atomkraft. Vi kan derfor ikke støtte sådan en prioritering på det mangelfulde foreliggende grundlagt, siger Frølund til B.T.
En række medier har beskrevet, at energiselskaber tilbydes op mod 62 milliarder kroner i statsstøtte over 20 år i et nyt udbud om to havvindmølleparker i Nordsøen og en ved Hesselø. Det har regeringen endnu ikke bekræftet.
En række blå partier, heriblandt Liberal Alliance, taler for at afskaffe forbuddet mod atomkraft, som i 40 år har været forbudt territorie i Danmark. Folketinget vedtog i 1985, at teknologien ikke måtte indgå i den danske energiplanlægning.
I december sidste år kunne Energistyrelsen meddele, at ingen energiselskaber var kommet med et bud på nogen af de tre udbudte havvindmølleparker i Nordsøen.
Det var ellers Danmarkshistoriens største udbud af havvindmøller, og det var i første omgang regeringens tro, at staten kunne tjene penge på at opføre havvindmølleparker i de danske farvande.
Tidligere på måneden var heller ikke Dina Raabjerg, der er energiordfører for De Konservative, imponeret over den milliardstore lokkemad, der angiveligt er på tallerkenen.
- Jeg er mundlam over, at det kan blive så dyrt. Og jeg bliver ked af det på skatteborgernes vegne, sagde hun til TV 2.
I det kuldsejlede udbud fra tidligere var tre ud af i alt seks gigawatt havvind sendt i udbud. Regeringen har siden sænket ambitionerne gevaldigt.
Spørgsmålet om atomkraft har været debatteret politisk den seneste tid. Regeringspartierne Venstre og Moderaterne har udtrykt interessere i at fjerne forbuddet.
Det tredje regeringsparti Socialdemokratiet vil have undersøgt atomkraftens muligheder og konsekvenser i Danmark.
Det fortalte partiets klima- og energiordfører, Jesper Petersen, i sidste uge. Det skete, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) åbnede for at tillade teknologien.
Socialdemokratiet påpeger dog, at partiet ser vind- og solenergi som den bedste vej frem.
/ritzau/
Seneste artikler
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok