- Vi holder os til planen, derfor sejler Esbern Snare hjem den 10. marts. Jeg synes ikke, vi skal bruge den konkrete situation til lige pludselig at drage hovsa-beslutninger. Det løser ikke pirateri.
Sådan sagde forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V), efter et møde i Forsvarsministeriet torsdag.
Nogle timer senere sagde udenrigsminister Lene Espersen (K), at regeringen ville bede folketingets partier om mandat til at forlænge krigsskibets mission i Aden Bugten ud for Somalias kyst. Og forsvarsministeren erklærer sig enig.
Men hvad der kan ligne en uenighed eller en kovending er i virkeligheden en misforståelse, siger forsvarsministeren nu.
- Jeg har sagt til forsvarsforligskredsen, at hvis der ville blive behov for, at Esbern Snare skulle blive, så skal vi i Udenrigspolitisk Nævn. I forsvarsforligskredsen sidder folk, som ikke sidder i Udenrigspolitisk Nævn, så jeg kan ikke sidde der og sige, at regeringen overvejer at forlænge mandatet, siger hun.
Spørgsmål: Hvorfor ikke, når udenrigsministeren kan sige det i offentligheden?
- Det er et spørgsmål om at koordinere. Udenrigsministeren har ansvaret for regeringens indmeldinger i Udenrigspolitisk Nævn på sådan en overordnet sag som denne her med mandatforlængelse.
Hun siger, at hun på mødet med ordførerne ikke gav udtryk for en egentlig politisk holdning om skibets videre færd, men nærmere lavede en teknisk gennemgang.
- Men jeg har sagt, at indtil andet er besluttet, så skal skibet sejle hjem, siger hun.
Samtidig mener hun, at misforståelsen skyldes, at Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Ib Poulsen, uden for mødet sagde til pressen, at regeringen havde besluttet at skibet skulle hjem.
- Det lød som om, at det var en regeringsbeslutning. Det var det ikke, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie