Regeringen er kørt fast, og er derfor nødt til at udskrive valg. Et valg mellem skattelettelser og mere velfærd, lyder det fra LO's formand.
Det bliver et valg mellem skattelettelser til de rigeste eller mere velfærd og bedre vilkår for de offentlige ansatte. LO's formand Hans Jensen mener, at regeringen er kørt fast. Derfor har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) nu udskrevet valg.
- Regeringen er kørt fast i sin egen dagsorden og har åbenbart opgivet at få skabt de nødvendige forbedringer af velfærdssamfundet, siger han.
Hans Jensen peger samtidig på, at trepartsaftalen mellem regering, offentlige arbejdsgivere og fagbevægelsen stadig ikke er gennemført.
- Det ville have været mest ansvarligt at gennemføre de aftaler, regeringen har indgået, i stedet for at spekulere i partipolitiske gevinster via et valg, siger Hans Jensen og tilføjer, at regeringen forsøger at feje problemerne ind under gulvtæppet ved at ville have et valg nu.
- Jeg undrer mig over, at Anders Fogh Rasmussen udskriver valg på et tidspunkt, hvor regeringen ikke er kommet i mindretal eller har konstateret, at den ikke kan komme igennem med sin politik, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie