Løkke er bekymret for Trump som USA's præsident
Hvis republikaneren Donald Trump bliver USA's præsident, vil nogle ting ifølge Lars Løkke blive sværere.
En skoleelev tager mikrofonen og stiller Lars Løkke Rasmussen (V) et spørgsmål, da statsministeren tager imod bornholmske skoleelever ved et Venstre-arrangement på Folkemødet.
Eleven Frederik spørger:
- Hvordan tror du, det bliver at samarbejde med USA, hvis Donald Trump bliver præsident?
Spørgsmålet falder lidt uden for arrangementets dagsorden, "uddannelse, vækst og Danmarks fremtid", men får alligevel lov til at slippe igennem.
Lars Løkke Rasmussen indleder med at slå fast, at der er nogle indikatorer, som bekymrer ham ved Trump som præsident:
- Vi samarbejder med alle lande i hele verden, og det gør vi, uanset hvem der leder det.
- Jeg må ikke blande mig i det amerikanske valg og skal heller ikke gøre det, men der er da nogle ting, som bliver sværere, og som bekymrer mig lidt, siger Lars Løkke Rasmussen.
Donald Trump er ikke formelt valgt som Republikanernes præsidentkandidat endnu. Men han er den eneste tilbageværende kandidat - og har det nødvendige antal delegerede - så det anses efterhånden som givet, at han bliver sit partis kandidat.
Trump har brugt henholdsvis frihandelsaftalen med landene omkring Stillehavet (TPP) og den transatlantiske frihandelsaftale med Europa (TTIP) til at fremstille præsident Barack Obama som en svag leder.
Det undrer Lars Løkke Rasmussen.
- Donald Trump er meget kritisk over for frihandel, hvilket er lidt mærkeligt for en republikaner.
- Der er nogle ting, der bliver sværere, hvis han bliver valgt, men det rokker ikke ved, at selvfølgelig skal vi samarbejde alligevel. Nu må vi se, hvordan det går, siger Lars Løkke Rasmussen.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro