Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forsvarer Lene Espersens (K) ret til at holde påske med familien frem for at deltage i et møde om Arktis med blandt andre den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton.
Der var tale om et "statusmøde" og ikke et "topmøde", lyder det fra Lars Løkke Rasmussen, der efterlyser de rette "proportioner".
- Danmark tillægger spørgsmålet om Arktis stor betydning. Vi har formandskabet for Arktisk Råd i år, men det er også vigtigt at holde proportionerne for øje. Det møde i Canada var et statusmøde, det var ikke noget topmøde, og Danmark var i øvrigt på forbilledlig vis repræsenteret ved justitsminister Lars Barfoed (K), siger Lars Løkke Rasmussen.
Lene Espersen er blevet stærkt kritiseret for at tage på ferie med sin familie i stedet for at forsvare Danmarks interesser og mødes med udenrigsminister Hillary Clinton og på den måde indlede en frugtbar kontakt. Venstres tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen mener således, at afbuddet er direkte farligt for Danmarks og Grønlands interesser i området.
- Derfor har den danske regerings nedprioritering af dette møde - som både USA?s og Ruslands udenrigsministre fandt vigtigt nok til at deltage i - sat spørgsmålstegn ved Danmarks engagement, skrev Uffe Ellemann-Jensen i sidste uge.
Lene Espersen svarer kontant igen, at den tidligere udenrigsminister udtaler sig uden at ane, hvad det var for et møde. Den kritik vil Uffe Ellemann-Jensen ikke kommentere over for Ritzau. Han henholder sig til det, han har skrevet.
Ifølge Lars Løkke Rasmussen arvede Lene Espersen en kalender, der kolliderede med hendes planlægning. I januar var det Lars Løkke Rasmussen selv, der var under beskydning for at aflyse et diplomatisk møde til fordel for en vinterferie med familien på Tenerife.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie