Danmark skal sænke de offentlige udgifter med 24 milliarder kroner for at følge EU's konvergenskrav. Ellers kan det udløse pres på kronen og højere renter. Derfor nytter det ikke, at S-SF's plan øger de offentlige udgifter for lånte penge midt i en international gældskrise.
Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om planen, der blev offentliggjort tirsdag.
- Hvis ikke vi passer på vores økonomi og opfører os ansvarligt, så kommer det til at påvirke os alle sammen i form af spekulation mod kronen, højere renter og tabt konkurrenceevne, siger statsministeren.
Indtil EU's finansministre i weekenden lavede et historisk stort økonomisk indgreb, var der international tvivl om, hvorvidt EU kunne klare gældskrisen, påpeger Løkke.
Han påpeger, at S-SF's plan er "totalt tavs" om at konsolidere de offentlige finanser med 24 milliarder kroner. Planen øger de offentlige udgifter for lånte penge, siger statsministeren.
- Det vil gøre situationen værre. Det vil betyde, at underskuddet bliver større. Derfor må man desværre sige, at her er der ingen hjælp at hente hos Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, siger han.
Det koster ti milliarder kroner ekstra årligt, hvis hver offentligt ansat skal arbejde tolv minutter ekstra dagligt, der er en del af planen. Så skulle Danmark forbedre de offentlige finanser med 36 milliarder kroner, siger statsministeren.
- Socialdemokratiet og SF laver et elegant balletspring hen over hele krisen og siger, at om to år, når vi skal forhandle overenskomst, så har vi nogle spændende løsninger om det danske samfund, siger Lars Løkke Rasmussen.
Der findes en ingen mirakelopskrift udenom den hårde sparevej de næste tre år. Det gælder, skønt Danmark økonomisk spiller i EU's superliga med lavere ledighed og offentlig gæld end andre lande, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie