Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tager det roligt, at VK-regeringen har præsenteret et historisk underskud på næste års finanslov på 86 milliarder kroner.
Oppositionen og fagforeninger har kritiseret regeringens finanslovforslag i skarpe vendinger, men statsministeren mener, at underskuddet er forsvarligt.
- Vi har i flere år afbetalt gæld. Og lige præcis det forhold gør, at vi har en robusthed, sådan at vi nu, hvor krisen kradser, har mulighed for at bruge mere, end vi får ind. Det gør, at vi nu forsvarligt kan køre med underskud, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han anerkender dog, at det ikke er en økonomisk strategi, der holder på sigt.
- I længden kan man ikke leve efter det princip, der hedder, at man bruger seks kroner, hver gang man tjener fem. Men det er heller ikke planen, at vi i længden skal gøre det, siger statsministeren.
Regeringen vil nu afvente resultaterne af de forskellige vækstinitiativer, der er søsat, før den sætter flere vækstpakker i gang. Lars Løkke Rasmussen afviser dermed foreløbig kravet fra oppositionen og Dansk Folkeparti om yderligere offentlige investeringer.
- Vi har fortsat krudt i kælderen, men vi har ikke uendelige mængder. Derfor skal man dosere med omtanke, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie