En kombination af nye regler og indtoget af billig kopimedicin har fået priserne på medicin til at falde i Danmark. Nye tal fra lægemiddelstyrelsen viser, at priserne i årets første ni måneder er faldet med cirka fem procent i forhold til 2008.
Udviklingen skyldes ikke, at danskerne tager mindre medicin. Faktisk tværtimod. Danskerne har anvendt cirka fire procent mere tilskudsberettiget medicin i forhold til samme periode sidste år.
Det er nærmere, fordi patenter på populære lægemidler er udløbet og erstattet af billigere kopimedicin. Desuden har Sundhedsministeriet indgået en aftale om et prisloft med Lægemiddelindustriforeningen. Aftalen løber i 2009-2011 og indebærer, at der i perioden vil være stabile priser på originalmedicinen.
Sundhedsministeren ser positivt på de foreløbige tal fra lægemiddelstyrelsen.
- Det er glædeligt, at regionernes medicinudgifter er faldet, uden at det er gået ud over borgerne. Forhåbentlig er det en udvikling, som vil fortsætte i de næste år, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie