Metanreducerende tilskudsordning kan spærre kvæg inde i stalden
Omkring 75.000 ikke-økologiske kvæg kommer på græs om foråret, men det kan være i uoverensstemmelse med en tilskudsordning, som skal mindske udledningen af metangas. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
En tilskudsordning for at reducere udledning af metangas kan sætte ikke-økologiske kvæg i stald året rundt.
En tilskudsordning til midlet Bovaer, der mindsker produktionen af metangas i køers maver, er delvist betinget af, at landmænd, der får tilskud, skal holde deres kvæg i stald året rundt.
Det fremgår ifølge Politiken af en bekendtgørelse om tilskudsordningen.
Sagen drejer sig om en tilskudsordning, der er kommet til verden for at mindske udledningen af metangas fra landbruget, som bidrager til klimaforandringer.
Landmænd, som producerer ikke-økologiske kvæg, har fået bebudet, at de enten i tre måneder skal give deres kvæg Bovaer, eller at de skal fodre deres kvæg med mere fedtholdigt foder, der også reducerer kvægs metangasudledning.
Som gulerod for at bruge Bovaer er der blevet indført en tilskudsordning, så landmænd kan få dækket en del af regningen, hvis de fodrer deres kvæg med midlet.
Men det er altså ifølge Politiken betinget af, at landmændene ikke sætter sine dyr på græs.
- Tilskudsordningen er skruet sammen, som vi frygtede allermest. Det er stik imod, hvad der er godt for køerne, nemlig at komme ud på marken og græsse, og et skridt i retning af dårligere dyrevelfærd - det gør mig trist på dyrenes vegne, siger Sophie Hastrup Christensen, som er landbrugspolitisk chefkonsulent for Dyrenes Beskyttelse.
Ifølge Politiken er der cirka 75.000 ikke-økologiske kvæg, som i dag får lov at komme på græs, i Danmark.
Metangas er en drivhusgas, som bliver ledt ud i atmosfæren, når køer prutter. Drivhusgasser gør, at Jordens varme har sværere ved at forlade planeten, og bidrager dermed til global opvarmning.
Det danske landbrug står for cirka en tredjedel af landets samlede udledning af drivhusgasser.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie