Mette F til Løkke: Man kan kun bruge pengene en gang
Medlemmerne af Folketinget ankommer til Gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke før åbningen af Folketinget. Socialdemokraternes Mette Frederiksen og Socialdemokraternes Nicolai Wammen. Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling
Sikring af god kræftbehandling og gode forhold for ældre kommer før skattelettelser, siger S-formand.
Velfærd før skattelettelser.
Sådan lyder budskabet fra Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag havde holdt sin åbningstale fra talerstolen i Folketinget.
I talen anklagede Lars Løkke Rasmussen S-formanden for at opstille en "falsk" modsætning mellem skattelettelser og velfærd. Der er råd til begge dele, lød det fra Løkke.
Han henviste til, at Mette Frederiksen som del af Thorning-regeringen selv gav topskattelettelser. Og lettelser selskabsskatten.
Om den anklage fra statsministeren siger Mette Frederiksen:
- Man kan kun bruge pengene en gang. Hvis man først har brugt penge på skattelettelser, så er der ikke penge til kræftbehandling og ældre.
Derfor opfordrer Mette Frederiksen regeringen til at gøre tingene "i den rigtige rækkefølge":
- Jeg vil være sikker på, at vi har en god kræftbehandling. Og jeg vil være sikker på, at der er ordentlige forhold for vores ældre, før vi skal give skattelettelser.
Partiformanden kritiserer samtidig regeringen for at sætte for få penge af til velfærd. Budgettet kan ikke fastholde den velfærd, der er i dag, lyder kritikken.
- Jeg synes i virkeligheden, at det er for uambitiøst som udgangspunkt bare at ville have et velfærdssamfund, som vi har i dag.
- Men ikke engang det afsætter regeringen penge til, siger Mette Frederiksen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned