Miljøministeriet finder ny departementschef i Finansministeriet
Henrik Studsgaard (billedet) blev i august sidste år hjemsendt for sin rolle i Minksagen. Syv måneder senere har Miljøministeriet fundet hans permanente afløser som departementschef. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annemarie Lauritsen bliver ny departementschef, syv måneder efter at Henrik Studsgaard blev hjemsendt.
Annemarie Lauritsen er blevet udpeget som ny departementschef i Miljøministeriet fra 1. april. Det meddeler ministeriet tirsdag på sin hjemmeside.
Hun afløser Christian Vindahl Vind, der har været konstitueret i stillingen siden august sidste år.
Christian Vindahl Vind kom i august sidste år ind som konstitueret på posten, da Miljøministeriets daværende departementschef, Henrik Studsgaard, blev hjemsendt for sin rolle i Minksagen.
- Med ansættelsen af Annemarie Lauritsen som vores nye departementschef i Miljøministeriet får vi en erfaren topleder fra centraladministrationen, der kan fortsætte udviklingen af vores ministerium, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) til hjemmesiden.
- Vi har en stor opgave foran os med at løfte det ambitiøse regeringsgrundlag, når det gælder natur og miljø, biodiversitet, vandmiljø og grundvandsbeskyttelse.
- Her er Annemarie Lauritsen den helt rette person til at hjælpe mig med at sikre, at vi kommer i mål med den opgave, siger miljøministeren.
Annemarie Lauritsen kommer fra en stilling som afdelingschef i Finansministeriet, hvor hun har været ansvarlig for udgiftspolitik og offentlige finanser.
Det daværende Miljø- og Fødevareministerium, der havde Henrik Studsgaard som departementschef, var i centrum i Minksagen i 2020.
Den handlede om, at alle mink i Danmark skulle aflives under coronakrisen, selv om der ikke var lovhjemmel til at kræve dette.
Sagen fik blandt andet den konsekvens, at daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) måtte gå af.
Henrik Studsgaard blev i november sidste år ansat som direktør for Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune.
Jobskiftet betød, at den tjenstlige undersøgelse af den tidligere departementschef i Miljøministeriet blev stoppet, fordi han ikke længere var ansat i staten.
Det følger af almindelige tjenestemandsretlige regler, oplyste Medarbejder- og Kompetencestyrelsen dengang.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie