Det har fredag vakt opsigt, at regeringen angiveligt har brugt tal fra en meningsmåling i en avis til at vurdere, hvor mange der vil droppe efterlønnen i 2012. Nu siger Finansministeriet, at oplysningerne ikke passer.
Flere medier bringer fredag historien om, at det skyldes en meningsmåling i Jyllands-Posten, når regeringen forventer, at hver tredje efterlønsberettigede vil melde sig ud af ordningen næste år som følge af tilbagetrækningsreformen.
- Det er imidlertid forkert, lyder det nu i en mail fra Finansministeriet.
- Beregningen er foretaget, før aftalen om en tilbagetrækningsreform blev offentliggjort, og før Jyllands-Posten foretog sin undersøgelse af, hvor mange der ønsker at melde sig ud af ordningen, meddeler ministeriet.
- Finansministeriet har så givet udtryk for, at ministeriets skøn er rimeligt på linje med Jyllands-Postens undersøgelse. Men undersøgelsen har ikke spillet nogen rolle i forbindelse med beregningen, forsikrer Finansministeriet.
Skønnet på en tredjedel danner grundlag for regeringens forventninger til en central del af næste års statsregnskab, idet udbetalingen af efterlønsbidrag forventes at blive på 17 milliarder kroner.
Flere økonomer undrer sig i dagens aviser over, at regeringen skulle basere sig på resultatet af en meningsmåling. Blandt dem professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarrer.
- Jeg havde forestillet mig, at det ville hvile på nogle beregninger. Det er ret mange penge, det handler om, og det har betydning for, hvordan samfundsøkonomien udvikler sig næste år, siger han således til Politiken fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie