Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sin regeringsrokade på plads, efter integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) og undervisningsminister Tina Nedergaard (V) er trådt tilbage.
Det oplyser Statsministeriet på sin hjemmeside.
Lars Løkke Rasmussen ønskede ikke at kommentere nærmere på rokaden, da han tirsdag formiddag holdt pressemøde om Birthe Rønn Hornbechs afgang. Han fastslog dog, at regeringens dagsform er "glimrende" på trods af, at de to kvindelige ministre træder tilbage.
Det var ventet, at Birthe Rønn Hornbech måtte træde tilbage efter sagen om forkert behandling af statsløse, men det kom som en overraskelse, at Tina Nedergaard samtidig brugte lejligheden til at træde tilbage som undervisningsminister af personlige årsager.
Det fører til en større rokade i regeringen: Minister for udviklingsbistand Søren Pind udnævnes til minister for flygtninge, indvandrere og integration og fortsætter i øvrigt i sin hidtidige stilling som minister for udviklingsbistand.
Kulturminister Per Stig Møller (K) udnævnes til kirkeminister og fortsætter i øvrigt i sin hidtidige stilling som kulturminister.
Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) udnævnes til undervisningsminister.
Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, udnævnes til skatteminister.
Statsministeren præsenterer de nye ministre for kronprins Frederik på Amalienborg tirsdag eftermiddag.
Birthe Rønn Hornbech og undervisningsminister Tina Nedergaard udtræder af regeringen og modtages i afskedsaudiens på Amalienborg kort efter, de nye ministre er blevet udnævnt.
Derefter er der officielle overdragelser i ministerierne.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie