En væsentlig del af Ny Alliances folketingskandidater mener, at en skattereform bør være et "ufravigeligt krav", hvis NA skal støtte en regering efter valget.
En reform af det danske skattesystem er "et ufravigeligt krav" til en kommende regering. Det mener flere af Ny Alliances folketingskandidater rundt omkring i landet.
En rundspørge, som Ritzau har foretaget blandt Ny Alliances kandidater, viser, at 18 af de 25 folketingskandidater, der har deltaget i rundspørgen, mener, at en skattereform bør være "et ufravigeligt krav" for Ny Alliance til en regering efter valget.
Én af dem er den tidligere radikale kulturminister Ebbe Lundgaard, der nu stiller op for Ny Alliance i Københavns Omegns Storkreds.
- En skattereform vil tilføre den dynamik, som vi mangler i øjeblikket. Generelt mener jeg ikke, at vores skattesystem er tilpasset den globaliserede verden. Det er nøglen til at lave velfærdsreformer på længere sigt, siger Ebbe Lundgaard til Ritzau.
Kun to af de 25 kandidater mener ikke, at en skattereform skal være et "ufravigeligt krav", mens fem af de NA-kandidater, der har valgt at deltage i rundspørgen, er i tvivl. Ny Alliance opstiller i alt 98 kandidater til valget.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie