- Det er politisk misbrug og i strid med ophavsretten. Så kontant lyder et nyt angreb mod Det Konservative Folkeparti.
Det er komponistforeningen Danske Jazz- Beat- og Folke-Authorer (DJBFA), der sammen med sangerinden Nanna Lüders Jensen nu er klar til at kræve erstatning fra partiet.
Det sker efter, at den konservative folketingsgruppe på partiets landsråd i sidste måned fremførte en forvandlet version af støttesangen "Afrika".
Men sangen er skrevet af Nana Lüders Jensen tilbage i 1985, og det skal få konsekvenser, mener sangerinden og DJBFA.
- Især i forbindelse med porno, politik og reklamer skal man afholde sig fra at bruge andre folks værker uden tilladelse, udtaler DJBFAs sekretariatschef, Tjill Dreyer, i en pressemeddelelse.
Komponistforeningen skriver videre, "at en sang med et fint, humanistisk formål bliver udsat for offentlig politisk forvanskning er dybt beklageligt. Nanna har skrevet sangen med det klare formål at støtte et trængende kontinent, ikke et trængende parti".
Nanna Lüders Jensens komponistforening har efter sigende rettet henvendelse til Det Konservative Folkeparti. I samme ombæring har man besluttet, at erstatningen skal gå ubeskåret til Røde Kors, oplyser DJBFA.
- Jeg er sikker på, at de (de konservative, red.) vil betragte erstatningskravet og ikke mindst donationen til Afrika som en god udgang på en beklagelig sag, siger Tjill Dreyer.
Men partiet har endnu ikke modtaget noget sagsanlæg fra Nanna, oplyser generalsekretær Martin Dahl til Ritzau.
- Jeg bliver nødt til at forstå præcist, hvad de lægger til grund, før jeg reagerer på det. Og det vil ikke være tilfredsstillende, hvis man kræver erstatning kun på baggrund af historier i pressen, siger Martin Dahl, der ikke afviser at mødes med Nanna og co.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie