National hotline har fået 31 opkald om radikalisering

Den landsdækkende anti-radikaliseringshotline har efter et halvt år modtaget 31 opkald.

Hotlinen bygger på flere års erfaring fra Østjyllands Politi, Aarhus Kommune og anti-radikaliseringsenheden Vink i Københavns Kommune, hvor man i begge byer har en lokal hotline.

Ifølge Anna Mee Allerslev (R), beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, er der netop nu mere brug for den nationale anti-radikaliseringshotline, end der tidligere har været.

- Hvis vi ser bare fem år tilbage, har trusselsbilledet ændret sig markant. Vi kan se, at ISIS (andet navn for Islamisk Stat) og andre ekstreme miljøer rekrutterer meget mere aggressivt, end vi har set før.

- Denne blodige sommer i Europa har desværre været et frygteligt minde om, hvor galt det kan gå, når unge mennesker bliver radikaliseret, siger borgmesteren.

Ud over den nationale hotline, har Aarhus og Københavns Kommune hver især en lokal hotline.

I 2016 har den lokale hotline i Aarhus modtaget 26 henvendelser, mens København har modtaget 30.

Københavns Kommune har efterfølgende vurderet, at seks af henvendelserne var begrundede, og er efterfølgende gået videre med dem. Der findes ikke et lignende tal for Aarhus eller den nationale hotline.

Samtidig er det ifølge borgmester Anna Mee Allerslev ikke til at sige, om man med hotlinen når ud til de rigtige.

- Vi forsøger hele tiden at gøre opmærksom på os selv, men det er svært at vide, om dem, der reelt udgør en trussel bliver nævnt i hotlinen, siger borgmesteren.

Telefonens primære målgruppe er familie og venner, men ifølge borgmesteren er det også skoler, dagtilbud, sportsinstitutioner, der har et ansvar.

- Jeg vil derfor opfordre alle til at dele en eventuel bekymring med de professionelle medarbejdere, siger hun.

Den nationale hotline er etableret som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2015 om en styrket indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.