Når regeringen lægger på til af afskaffe fjumreåret, så er det ikke et forsøg på at genere nogen, men det er en del af regeringens nødvendige reformpolitik.
Det forklarer undervisningsminister Tina Nedergaard (V), da hun fredag præsenterer regeringens SU-udspil i Undervisningsministeriet sammen med videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K).
- SU-udspillet skal ligesom genopretningsplanen, ghettoudspillet, min kommende folkeskolereform og andre reformer ses i lyset af, at vi kan ikke fortsætte med at gøre tingene på nøjagtig den samme måde i det danske samfund, siger Tina Nedergaard.
Hun lægger vægt på, at Danmark har et af verdens mest generøse uddannelsessystemer.
- Uddannelse er gratis, og det skal det blive ved med at være. Vi har også en af verdens højeste SU-ordninger. Hvis vi havde den bedste SU-ordning, og ikke bare den dyreste, så ville vi også nå de politiske mål, vi har sat, nemlig at flere gennemfører en uddannelse og flere gennemfører den hurtigt, siger Tina Nedergaard og tilføjer:
- Men det er faktisk ikke det vi ser. Derfor vil vi gerne bruge pengene bedre.
Palle Rasmussen, professor i uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet, kalder afskaffelsen af fjumreåret "en rigtig dum idé". Han frygter, at det vil resultere i, at færre gennemfører en uddannelse.
Men det afviser Tina Nedergaard.
- Vi er jo ikke det land, der får flest igennem en uddannelse, selv om vi har det mest generøse SU-system. Hvis det var tilfældet, så ville jeg gerne fortsætte med det system, vi har, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie