De to lokale borgmestere siger nej tak til en kommunesammenlægning af Guldborgsund og Lolland kommuner.
Dermed nedstemmer de oplægget fra venstremanden og folketingskandidat Claus Bagge, som også er byrådsmedlem i Guldborgsund kommune.
Det er for stort et arbejde mener Stig Vestergård, borgmester i Lolland kommune.
- Den proces vi var igennem da vi lagde syv lollandske kommuner sammen til Lolland kommune var meget stor. Jeg tror ikke det gavner at gennemføre endnu en sammenlægning. Vi skal forsætte den gode gænge, vi har som to nabokommuner, der har et godt samarbejde.
Stig Vestergaards kollega i Guldborgsund kommune er enig; Nej tak til sammenlægning
- Vi samarbejder på mange punkter, siger Guldborgsunds borgmester John Brædder, for eksempel via Business Lolland Falster.
- Vi skal se tiden an og bruge de kræfter vi har i de respektive kommuner til at drive kommunerne indtil videre. Ellers kommer vi til at bruge kræfterne på endnu en sammenlægningsproces. Det kunne bremse den positive udvikling, jeg synes vi er i gang med på Lolland Falster, siger Guldborgsunds borgmester John Brædder.
-Der er i Guldborgsund kommune i forvejen en meget stor udfordring med at samle land og by. Den udfordring vil blive for stor med endnu en kommune sammenlægning, mener borgmesteren, som mener det er bedre at bevare to slagkraftige enheder.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie