Nordiske forskere frygter flytning af dansk kønsbibliotek
Adgang til kilder og forskningsresultater skal sikres, lyder det i åbent brev til kulturminister Mette Bock.
334 forskere fra universiteter i Norge, Sverige, Danmark og Finland opfordrer i et åbent brev kulturminister Mette Bock (LA) til at ændre beslutningen om at lægge Kvinfos bibliotek ind under Det Kongelige Bibliotek.
- Hvis Kvinfos bibliotek flyttes til Det Kongelige Bibliotek, frygter vi, at vi ikke længere vil kunne få samme eksperthjælp. Dermed bliver det sværere at forske i dansk og nordisk kvinde- og kønshistorie og samtid, skriver de.
- Vi ser også med uro på, at en institution som formidler forskningsresultater angribes for at være "politisk", og at dette anvendes som argument mod at give Kvinfo økonomisk støtte, hedder det videre i brevet.
Mette Bock besluttede tidligere på året, at Kvinfos bibliotek skulle flyttes til Det Kongelige Bibliotek. LA's ligestillingsordfører, Laura Lindahl, slog siden fast, at målet var at fjerne al statsstøtte til Kvinfo.
Og efterfølgende meddelte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at hun var klar til at fratage videncentret den økonomiske støtte, det får fra hendes ministerium til at drive et mentornetværk.
Det førte til, Støjberg blev hevet i samråd om sagen. Og torsdag skal såvel Mette Bock som ligestillingsminister Karen Ellemann (V) i samråd om Kvinfo.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie