Norges udenrigsminister, Jonas Gahr Støre, melder sig nu i debatten om Lene Espersens (K) stærkt kritiserede afbud til et møde i Arktisk Råd.
Den danske udenrigsminister var på privat påskeferie, og regeringen sendte i stedet justitsminister Lars Barfoed (K) til mødet med blandt andre den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton den 29. marts. Men Jonas Gahr Støre forklarer til Politiken.dk, at det ville han aldrig selv gøre.
- Norge er en kyststat, og derfor er denne sag særlig vigtig. Jeg var derfor meget opsat på at deltage. Det ville ingen ferie nogensinde komme i vejen for, siger Jonas Gahr Støre, der over for Politiken.dk forklarer, at han ikke vil blande sig i den danske debat.
Ifølge Politiken.dk udskød den norske udenrigsminister sin egen påskeferie.
Lene Espersen er blevet hårdt kritiseret af tidligere danske udenrigsministre med venstremanden Uffe Ellemann-Jensen i spidsen, der mener, at hun har svigtet danske og grønlandske interesser på Nordpolen.
Selv har udenrigsministeren forklaret, at der var tale om et "statusmøde", hvor der ikke skulle træffes beslutninger, og ikke et "topmøde". Hun ville derfor ikke aflyse en allerede planlagt ferie med familien på den spanske ø Mallorca. Lene Espersen er blevet bakket op af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der har efterlyst proportioner i sagen.
Den norske udenrigsminister fra Arbejderpartiet advarer dog mod at undervurdere mødets betydning.
- Det er forfejlet at tro, at mødet ikke er vigtigt. Hovedbeslutningerne bliver formet netop nu, og ikke først om mange år, som nogle mener. For os kyststater er det derfor vitalt at få det her på plads hurtigst muligt, siger han til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie