Det vil virke stik imod hensigten og føre til mere kriminalitet, hvis regeringen og Dansk Folkeparti sænker den kriminelle lavalder til 14 år. Advarslen kommer fra John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen, der samler socialrådgivere, pædagoger og andre civilt ansatte i Kriminalforsorgen.
- Danner oppositionen regering efter næste valg, bør den udstede en garanti for, at den kriminelle lavalder igen sættes op til 15 år, siger Hatting i en skriftlig kommentar.
Hvis lavalderen sænkes til 14 år, vil det skabe flere kriminelle og ofre, da sikrede institutioner og fængsler desværre virker som en slags universiteter i kriminalitet. Al forskning på området peger på, at straf kun fører til yderligere forråelse, anfører John Hatting.
- Det er et faktum, at kriminaliteten ikke falder ved det fyldte 15. år - det vil sige, at lavalderen i sig selv ingen præventiv virkning har, siger han.
John Hatting opfordrer til i stedet at gennemføre de bedste af forslagene fra regeringens ungdomskommission.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie