Den nye Thorning-regering vil underkaste hele udlændingepolitikken et gennemgribende serviceeftersyn.
Både lovgivning og administrationen af reglerne skal tjekkes, erfarer Morgenavisen Jyllands-Posten.
Serviceeftersynet fremgår af det regeringsgrundlag, som den kommende statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), SF-formand Villy Søvndal og den radikale leder, Margrethe Vestager, ventes at præsentere søndag.
Begrundelsen for et grundigt servicetjek er, at udlændingepolitikken i de 10 år med VKO-flertal igen og igen er blevet strammet på forskellige områder, så der nu mangler et samlet overblik over konsekvenserne, lyder det.
Men allerede før servicetjekket er den nye regering klar til at lempe på en række områder, erfarer Jyllands-Posten.
Ifølge avisen vil det gældende pointsystem for familiesammenføring blive fjernet, uden at der kommer en direkte erstatning på bordet. Dog skal ansøgere fortsat leve op til sprogkrav og krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Ifølge Jyllands-Postens oplysninger vil både 24-års-reglen og tilknytningskravet forblive, mens der dog bliver lempet på kravene til for eksempel bolig samt den garantisum, som et par skal stille.
Avisen skriver ligeledes søndag, at reglerne for at få permanent ophold og statsborgerskab skal føres tilbage til tiden før de seneste stramninger.
Angående asylområdet skriver avisen, at det i fremtiden skal være muligt for asylsøgere at både bo og arbejde uden for asylcentrene efter seks måneder.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie