Nyt energitilsyn skal fokusere på forbrugerne

Bestyrelsen i Energitilsynet erstattes af en direktør. Og tilsynet skifter navn til Forsyningstilsynet.

Alt dette skal gavne skal komme forbrugerne til gavn.

Det er målsætningen i den politiske aftale, som regeringen, De Radikale, Socialdemokratiet og SF har indgået.

Forsyningstilsynet skal i langt højere grad end i dag fungerer som forbrugernes vagthund på energi- og forsyningsområdet.

Det siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

- Forsyningstilsynet skal fungere som forbrugernes uafhængige vagthund i forhold til energi- og forsyningssektoren.

- Forbrugerne risikerer at betale for meget for gas, el og varme, når tilsynet ikke er stærkt og effektivt, siger Lars Christian Lilleholt i en pressemeddelelse.

Sager om uhensigtsmæssige varmeprisstigninger og lange sagsbehandlingstider på helt op til 14 år kan til dels tilskrives den nuværende organisering.

- Tilsynet skal have muskler til at varetage forbrugernes interesser i dialog med en branche, som i stigende grad bliver kommercialiseret og professionaliseret.

- Branchen er jo velorganiseret og gode til at varetage deres egne interesser, men der er desværre eksempler på, at det er sket på bekostning af forbrugerne, siger ministeren.

- Det synes jeg blandt andet, at de seneste sager om forrentning i fjernvarmesektoren og elselskaber, der har foretaget store investeringer i fejlslagne projekter, har været eksempler på, siger Lars Christian Lilleholt.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet cirka syv måneder for sager, der forelægges Energitilsynet. Og fire måneder for de sager, der behandles af sekretariatet.

Ifølge ministeriet omsætter forsyningssektoren hvert år for cirka 80 milliarder kroner. En dansk husholdning bruger i gennemsnit 37.000 kroner årligt på vand, varme, el og gas.