Da statsministeren i sidste uge besøgte Det Hvide Hus, tog præsidenten således initiativ til at diskutere den foreslåede ændring af den danske moms på magasiner, som kan få magasiner, der koster 30 kroner i USA, til at koste omkring 200 kroner i Danmark.
- Det er en problemstilling, der har optaget os herhjemme, men også sidenhen amerikanerne på meget højt niveau.
- Og det betød også, at præsidenten rejste sagen overfor mig i margenen af mødet, sagde Thorning ifølge avisen, da hun i folketingssalen blev udspurgt om emnet.
Thorning mødte Obama fredag aften dansk tid. Mandag lød det fra skatteminister Thor Möger Pedersen (SF), at den omstridte moms nu foreløbig skulle "udskydes".
Han gjorde det ifølge Jyllands-Posten ikke med henvisning til mødet i Det Hvide Hus, men med henvisning til "hvorvidt lovændringen er i strid med internationale regler".
Momsen i sig selv på et magasin til 30 kroner vil kun udgøre 7,50 kroner, men fordi hvert enkelt magasin skal toldbehandles, vil Post Danmark skulle lægge et gebyr på 160 kroner oven i selv magasinprisen.
Der bliver indført cirka ni millioner magasiner til Danmark hvert år.
Venstre har på baggrund af oplysningerne kaldt statsministeren og skatteministeren i samråd.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie