Østergaard fortsætter som leder af De Radikale
De Radikales Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen, mandag på Amalienborg. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Jens Dresling/POLFOTO
Sofie Carsten Nielsen og Martin Lidegaard bliver næstformænd i den radikale folketingsgruppe.
Afgående økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) fortsætter som politisk leder af De Radikale.
Det oplyser partiet, hvis folketingsgruppe har fået sin ledelse på plads mandag.
Den ligeledes snart forhenværende uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen bliver næstformand for folketingsgruppen sammen med Martin Lidegaard, der er afgående udenrigsminister.
Lidegaard var en af blot to ministre i SR-regeringen, der ikke var valgt til Folketinget, men det blev han ved valget torsdag, hvor han fik 7671 stemmer i Nordsjællands Storkreds.
Sofie Carsten Nielsen blev valgt med 4303 stemmer i Københavns Omegn, mens Morten Østergaard høstede 8006 personlige stemmer i Aarhus.
Den politiske leder står i spidsen for partiets politiske arbejde på Christiansborg, mens partiets landsformand - det har siden 2009 været Klaus Frandsen - ikke sidder i Folketinget.
Morten Østergaard har været politisk leder af De Radikale, siden hans forgænger, Margrethe Vestager, blev udpeget til EU-kommissær i efteråret 2014.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie