Pape har en god mavefornemmelse men tager ikke noget for givet

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, stemmer onsdag formiddag i Viborg Stadion Center i byen, hvor han selv har været borgmester.

Partiformanden, der ligesom ti andre partier i Folketinget anbefaler et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, har en god mavefornemmelse om valgets resultat.

- Mavefornemmelsen er god, men jeg tager ikke noget for givet. Der er mange tvivlere, men jeg håber, det falder ud til et ja i aften.

Flere meningsmålinger peger på et flertal til ja-siden, men op mod hver femte vælger er fortsat i tvivl.

Viborg Stadion Center er landets største stemmested med 22.114 stemmeberettigede borgere.

I Viborg var han selv borgmester indtil 2014, men i dag er det Venstre-manden Ulrik Wilbek, der har posten.

Søren Pape Poulsen er ikke i tvivl om, at krydset skal sættes ud for et ja til at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold.

- Det ulmer i Europa, og nogle steder er der brand, siger partiformanden med henvisning til krigen i Ukraine.

Det kalder ifølge Pape på, at de europæiske lande rykker sammen i bussen og samarbejder på forsvarsområdet.

Spørgsmål: Hvad er der eksempelvis, vi skal kunne deltage i?

- Vi er en af verdens største søfartsnationer. Pirateribekæmpelse skal vi gøre sammen med andre.

- I Bosnien-Hercegovina har der været tropper i mange år, men da EU overtog efter Nato, måtte vi ud.

- Hvis der skal laves mineoprydningsopgaver i Ukraine, så synes jeg, at vi med vores dygtige mineryddere skal være en del af det. Det kan vi ikke med forbeholdet, som det er i dag, siger han.

Det er ifølge Søren Pape Poulsen ikke ensbetydende med, at Danmark skal deltage i alle militære missioner i EU-regi.

- Jeg siger ikke, at vi skal med i en masse militære missioner. Men jeg synes, at Folketinget skal have mulighed for at kunne sige ja eller nej og deltage sammen med de andre europæiske lande, siger han.

Det er tredje gang, at der er folkeafstemning om et af de fire EU-forbehold, som Danmark har haft siden 1993.

De handler om henholdsvis retsområdet, forsvaret, fælles valuta og unionsborgerskab. Sidstnævnte er dog ikke gennemført i EU og er derfor ikke længere relevant.

Ved de to tidligere folkeafstemninger om henholdsvis euroen i 2000 og retsforbeholdet i 2015 sagde vælgerne begge gange nej.

/ritzau/