Partier havde ønsket sig flere svar i ny udenrigsstrategi

Efter at have læst regeringens 62 sider lange udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, står de De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, tilbage med en række ubesvarede spørgsmål.

- Tiden kalder jo til en meget offensiv strategi, fordi vi står overfor en stribe konflikter, og vi har et helt anden geopolitisk verdensbillede, end vi havde for bare ti år siden, siger Martin Lidegaard.

- Man savner nogle konkrete bud på, hvad det så betyder i praksis. Hvor er det, at der skal forandres noget, spørger han.

Mandag eftermiddag fremlægger statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Trine Bramsen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) de lange sigtelinjer i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det sker på et pressemøde på Marienborg.

Jeppe Kofod har tidligere annonceret, at strategien skal baseres på socialdemokratiske værdier.

Martin Lidegaard savner blandt andet svar på, hvor regeringen mener, at europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik bliver efterladt i en tid, hvor USA ikke længere ønsker at være "verdens politimand".

Desuden har han kigget langt efter koblingen mellem sikkerhedspolitik og EU's handelspolitik. Det er særligt relevant nu, hvor spændinger mellem Ukraine og Rusland er taget til.

- Hvis vi tager det, som alle tænker på lige nu - nemlig Ukraine og Rusland - så tror jeg, at det er endnu vigtigere end at opruste militært, at EU siger stop for Nord Stream 2, siger Martin Lidegaard.

- Samtidig skal vi gøre det klart for USA, at vi godt kan overleve uden russisk gas.

Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm, ønsker sig, at regeringen sætter handling bag "de pæne ord" om en værdibaseret udenrigspolitik med fokus på demokrati og menneskerettigheder.

- Så skal de stoppe med at sende syriske flygtninge direkte i torturfængsler, som de gør nu. Det er desværre meget langt fra pæne ord på papir, siger Eva Flyvholm.

Michael Aastrup Jensen, som er udenrigsordfører i oppositionspartiet Venstre, havde ligesom De Radikale ønsket sig et bud på, hvordan EU skal håndtere, at USA på det sikkerhedspolitiske område trækker sig mere ind i sig selv.

- Vi mangler en fjernelse af forsvarsundtagelsen. Vi oplever en Joe Biden (USA's præsident, red.), der ligesom Trump trækker sig mere ind i sig selv, siger Michael Aastrup.

- Og derfor skal Europa kunne koordinere bedre - kunne markere bedre - og det kræver et opgør mod forsvarsundtagelsen.

Han henviser til det forbehold på forsvarsområdet, som Danmark har i EU.

Desuden mener Michael Aastrup Jensen, at der mangler et plan for, hvordan forsvarsbudgettet kan bringes op til at udgøre to procent af BNP.

I den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi har regeringen udvalgt fem kerneområder, der bliver drivende for arbejdet fremover.

Værdidiplomati, tryghedsdiplomati, klimadiplomati, migrationsdiplomati og det økonomiske diplomati.