Pensionsalder falder i Danmark og Rumænien

Danskerne går i gennemsnit på pension, når de fylder 61,3 år. Det er 0,3 år tidligere end i 2001, viser EU-Kommissionens tal. Kun danskerne og rumænerne trækker sig stadig tidligere tilbage, mens pensionsalderen udskydes i alle andre EU-lande.

Danskerne bør tværtimod gå senere på pension, hvis velfærden skal overleve. Efterlønnen skal afskaffes, og danskerne må vente med folkepension, indtil de fylder 67 år, lyder det fra cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank Cepos.

- Vi får brug for mange tusinde hænder i de kommende årtier. Derfor er det et problem, at så mange 60-64-årige går på efterløn eller er på overførselsindkomst. Tilbagetrækningsalderen bør forøges, siger han.

Cepos vil spare 16 milliarder kroner ved at fjerne efterlønnen. Desuden skal pensionsalderen øges til 67 år. Det skaffer 140.000 ekstra personer i beskæftigelse, siger Mads Lundby Hansen.

- Danmark står til den næstlaveste vækst af 30 lande. Det er blandt andet, fordi vi mangler hænder, siger han.

Den forkerte udvikling fra 2001 til 2008 skyldes, at Danmark har sænket folkepensionsalderen fra 67 til 65 år. Derimod trækker det i den rigtige retning, at danskerne får modregnet private pensioner i efterlønnen, indtil de fylder 62 år som følge af efterlønsreformen fra 1998, påpeger Mads Lundby Hansen.

Det er ikke nok, at efterløns- og pensionsalderen fra 2019 følger middellevetiden på grund af velfærdsforliget, mener han.

- Statsministeren har et mål om, at vi fra 2020 skal være blandt de rigeste lande. Derfor skal vi i gang med reformer nu, siger Mads Lundby Hansen.

/ritzau/