Danmark skal ikke acceptere at ændre EU-traktaten ved topmødet i Bruxelles for at redde den fælles valuta euroen, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) anbefaler.
Det siger Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard.
- Dansk Folkeparti mener absolut ikke, at vi skal have traktatændringer for at redde euroen. Den er ikke værd at redde. Det kan vi ligeså godt konstatere først som sidst, siger Pia Kjærsgaard.
Hun opfordrer i stedet statsministeren til at kæmpe for den danske krone, ligesom den britiske premierminister, David Cameron, slås for det britiske pund.
Den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Nicolas Sarkozy, har i forbindelse med topmødet krævet hurtige ændringer i traktaten for at få skærpet budgetdisciplinen i eurozonen.
De har ret i, at euroen kun kan fungere, hvis eurolandene fører en fælles finans- og skattepolitik, mener Pia Kjærsgaard.
- Men det vil befolkningerne i Danmark og andre EU-lande ikke være interesseret i. Det er deres (Merkel og Sarkozys) store problem.
- Hvis man kun laver småændringer, kan det godt give lidt god stemning lige nu og her. Men vi står snart i samme suppedas igen, siger hun.
Pia Kjærsgaard afviser, at alternativet til euroen er retur til 90'erne, da landene konkurrerede om at devaluere deres valutaer til skade for det økonomiske samarbejde, fordi spekulanter havde væltet det britiske pund og den svenske krone omkuld.
- Vil vi have vores krone? Vil Storbritannien gerne have deres pund? Det tror jeg, at de meget gerne vil. Ville Tyskland i virkeligheden gerne have beholdt deres D-mark, hvis de havde haft en folkeafstemning? Eller ønsker vi en overnational binding, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie