Pia Olsen Dyhr bliver miljøminister i tre måneder
Foto: Torkil Adsersen /Scanpix
Torkil Adsersen /Scanpix
1. maj får Danmark en ny miljøminister for en kort bemærkning, når handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) overtager pladsen fra Ida Auken (SF), der går på barsel.
Det betyder, at Pia Olsen Dyhr frem til 31. juli kan kalde sig fungerende miljøminister.
Selvom Pia Olsen Dyhr kun har været minister siden 3. oktober 2011, er det ikke første gang, hun træder ind som "vikarminister".
Fra 13. januar 2012 til 10. april var hun fungerende minister for sundhed og forebyggelse, da sundhedsminister Astrid Krag (SF) var på barselsorlov.
Selvom Ida Aukens tre måneders barsel ikke lyder af meget, så er den væsentlig længere end for flere andre kvindelige ministre gennem tiden.
Dagens Medicin opgjorde i marts sidste år ministrenes barselsperioder. Opgørelsen viser, at Lene Espersen (K) kun holdt otte ugers barsel som justitsminister i 2003 og seks uger i 2001.
Den nuværende indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) holdt syv ugers barsel i 1998, da hun var undervisningsminister, mens Ulla Tørnæs (V) i 2002 holdt fire ugers barsel som undervisningsminister.
Den korteste barsel blev dog holdt af Elsebeth Gerner Nielsen (R), der nøjedes med tre uger i 2001, da hun var kulturminister.
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro