Folkekirken skal ikke integrere, lyder det fra Venstres Søren Pind, der forsvarer den fortrængte præst i Tingbjerg mod kritik fra den tidligere socialdemokratiske socialborgmester i København, Pelle Jarmer.
Pelle Jarmer kritiserer, at Tingbjerg-præsten Ulrich Vogel, der er gået under jorden efter chikane fra unge i det indvandrertætte boligområde, selv fik en kvindelig præstekollega flyttet fra kirken, da hun ville bruge kirken til integrationsarrangementer.
- Ulrich Vogel er præst i folkekirken. Folkekirken er en luthersk-evangelisk kirke. Hans opgave er et forkynde evangeliet, og evangeliet hævder, at det er sandheden. Med andre ord er det ikke hans opgave at integrere. Han kan ikke gå på kompromis med det, han hævder er sandheden, siger Søren Pind, der konkluderer:
- Præstens opgave er ikke at rende rundt og være integrationskonsulent. Dem har vi i øvrigt rigelig af.
Søren Pind, der også er tidligere borgmester i København, er én blandt flere venstrefolk, der søndag deltager i en støttegudstjeneste for Ulrich Vogel i Tingbjerg kirke. Han hævder, at drengenes ballade ikke kun er et socialt problem, men også skyldes deres kultur eller religionen islam.
- Det, at man forfølger en præst er jo ikke en social begivenhed, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie