På trods af sne og kulde, har mange indbrudstyve været på spil juleaften.
Over hele landet melder politiet om et stort antal indbrud.
Juleaften er mange mennesker på besøg hos familie eller venner, og efterhånden som folk er begyndt at vende hjem sent fredag aften, er anmeldelserne begyndt at tikke ind i alle dele af landet.
Alene på Fyn var den klokken halv et julenat indløbet 40 anmeldelser om indbrud.
Også i Syd- og Sønderjylland er der en del anmeldelser om indbrud. Her var politiet dog heldig med at kunne anholde en enkelt indbrudstyv først på aftenen. Han blev set, da han forlod gerningsstedet i Esbjerg, og kort efter kunne politiet anholde den 27-årige indbrudstyv i nærheden. Han er prøveløsladt fra en fængselsstraf, som han har fået for lignende forbrydelser.
- Han kommer nok ind og sidde igen, konstaterer vagtchefen hos Syd- Og Sønderjyllands Politi.
Om antallet af indbrud er større eller mindre end normalt, kan politiet først afgøre efter et par dage. Når de danskere, der overnatter hos familie, vender hjem i juledagene, vil en del uden tvivl få sig en kedelig overraskelse.
Politiet har i år forsøgt at begrænse antallet af indbrud ved at nægte udgang til fængslede, notoriske indbrudstyve.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie