Politikere vil stramme op på plejehjems brandsikkerhed
Plejehjemmet Farsøhthus i Allingåbro brændte i august sidste år. Tre beboere døde. Plejehjemmet havde fået dispensation fra brandreglerne. Blandt andet var der ikke automatisk sprinkleranlæg. Og der var indrettet spisekøkken i flugtvejgangen. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Stort set samtlige kommuner i foreløbig undersøgelse melder om plejeboliger, der ikke lever op til krav.
Det er fuldstændig forfærdeligt, at mange af landets plejehjem ikke lever op til kravene til brandsikkerhed.
Sådan lyder reaktionen på Christiansborg, dagen efter at en foreløbig undersøgelse fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har indikeret, at stort set alle kommuner har plejeboliger, der ikke lever op til brandsikkerhedskravene.
Dansk Folkeparti vil ændre reglerne, så kommunerne ikke længere skal kunne give dispensation fra brandsikkerhedsreglerne.
- Det skal være en statslig myndighed - jeg forestiller mig, at det skal være Beredskabsstyrelsen - som går de her brandsyn, og så udsteder de påbud, der er nødvendige, uden at skulle skele til kommunekassens økonomi, siger ældreordfører Jeppe Jakobsen (DF).
Socialdemokratiet støtter den idé. Samtidig mener S, at der bør være ekstra opmærksomhed, når kommunerne visiterer en ryger til et plejehjem.
Så skal kommunen forpligtes til at sikre sig, at det plejehjem har det mest moderne brandsikkerhedsudstyr, forklarer ældreordfører Astrid Krag (S).
- Vi ved, at det ofte er omkring cigaretrygning, at brandene opstår, siger hun.
- Det kan være fornuftigt at kigge på reglerne om dispensationer. Men vi må også gøre noget her og nu. Der vil det være meget konkret at slå ned på det, vi ved er hovedårsag til mange dødsbrande, nemlig ulykker med ældre rygere.
Venstres ældreordfører, Jane Heitmann, mener, at kommunerne må "stramme op".
- Det er fuldstændig uacceptabelt, at der på et meget stort antal plejehjem er slendrian omkring brandsikkerheden. Nu må kommunerne komme med en plan for at stramme op, og det kan kun gå for langsomt, siger hun.
Hos Kommunernes Landsforening (KL) ser man med alvor på undersøgelsen og kræver handling.
- Der er mange kommuner, hvor der er styr på det, og hvor dispensationerne giver mening. Men der er også steder, hvor man tydeligvis ikke er der, hvor man skal være, siger Jacob Bjerregaard (S), formand for KL's miljø- og forsyningsudvalg og borgmester i Fredericia.
- Det skal på dagsordenen i alle kommunalbestyrelser, så man politisk sikrer sig, at alle plejehjem overholder lovgivningen. Derfor skriver vi nu rundt til samtlige kommuner, siger han.
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) bliver indkaldt til en hasteforespørgselsdebat om problemet, oplyser Jeppe Jakobsen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie