Der er gået politik i undervisningen hos 2.X på Katedralskolen i Nykøbing.
Eleverne har i den sidste uges tid kigget nærmere på unge menneskers syn på politik for eksempelvis at prøve at blive lidt klogere på, hvor de søger oplysninger om politik og om der er en sammenhæng mellem de unges sociale baggrund og deres politiske ståsted.
I den forbindelse har de blandt andet benyttet sig af materiale fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skolens 1.g'ere først på skoleåret.
- Undersøgelsen viser, at de bruger internettet meget, når de skal orientere sig - og især de tests, hvor man ved at besvare nogle spørgsmål kan få svar på, hvilken politiker, man ligner mest. Men de bruger også debatprogrammer i tv til bagefter at undersøge, om testen holdt stik. Og så bruger nogle også tid på at kigge valgvideoer på nettet, fortæller Mads Høegh fra 2.X.
Han opfordrer politikerne til i højere grad at bruge nettet, hvis de vil i kontakt med de unge vælgere.
- Politikerne skal nok prioritere andet end valgplakater, for det er svært som ny vælger at få en fornemmelse af, hvem de som personer, og hvad de står for, hvis man kun ser deres ansigter og navn på en plakat, siger han og bliver bakket op af klassekammeraterne Suraya Ali Nagi og Anton Sylvest Lilleør.
De opfordrer også politikerne til at være mere aktive på Facebook og Twitter på nettet og måske lægge nogle valgvideoer af sig selv ind på deres profiler der.
- De skal nok være mere kreative, siger de og tilføjer:
- Men det vil vores kommende undersøgelse vise, om vi har ret i.
2.X skal nemlig i næste uge sammen med tre andre 2.g-klasser på Katedralskolen i gang med en større telefonisk oponionsundersøgelse blandt 500 tilfældigt udvalgte 16-17 årige i Guldborgsund Kommune. Undersøgelsen laves i samarbejde med kommunen, som har valgt denne fremgangsmåde i stedet for et decideret prøvevalg blandt de 16-17 årige som en række andre kommuner, heriblandt Lolland Kommune, vil lave i år.
- Det bliver spændende at prøve, og spændende at se resultaterne. Og så er det rart at lave noget konkret, hvor vi kan bruge noget af det teori, vi har lært, er de enige om.
Se video herunder med Mads Høegh (til venstre) Suraya Ali Nagi og Anton Sylvest Lilleør og hør dem fortælle om undersøgelsen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie