Først Lars Løkke Rasmussen (V) mod Helle Thorning-Schmidt (A). Så Helle Thorning-Schmidt mod Pia Kjærsgaard (DF). Og senest Villy Søvndal (SF) mod Lars Løkke.
Det er højsæson for politiske debatter, hvor partilederne mødes for at diskutere tidens varmeste emner som udlændingepolitikken, overbetaling af private sygehuse og ikke mindst folkeskolen, som statsminister Lars Løkke Rasmussen og Villy Søvndal skal diskutere i næste uge.
Men selvom kalenderen i øjeblikket er fyldt op med poltiske debatter, afviser statsministeren, at valgkampen er gået i gang.
- Der er ikke valgkamp. Vi arbejder, men til at arbejde i et folkestyre hører også den politiske diskussion, siger Lars Løkke Rasmussen.
Debatterne fortsætter i det nye år, når Det Radikale Venstre indbyder til nytårsstævne. Her sætter statsminister Lars Løkke, Helle Thorning-Schmidt og de radikales leder, Margrethe Vestager, hinanden stævne.
Den seneste tid har budt på langt flere debatter end sædvanlig. I starten af oktober mødtes Lars Løkke og S-leder Helle Thorning til topduel, i november tørnede Helle Thorning af to omgange sammen med Dansk folkepartis leder, Pia Kjærsgaard.
Nu bliver det altså til to dueller mellem Lars Løkke og SF's leder, Villy Søvndal, der torsdag mødtes i direkte tv-duel om sundhedspolitikken.
- Jeg synes, det var meget velkomment at diskutere sundhedspolitikken på baggrund af en opfordring fra Villy Søvndal, siger statsministeren, der altså nu er klar til anden omgang mod SF-formanden.
Den kommende duel om folkeskolen mellem Villy Søvndal og Lars Løkke kom i stand i live tv, bedst som de to kamphaner havde afsluttet en debatten om overbetaling til privathospitaler.
SF-formanden udfordrede statsministeren, som var hurtig på aftrækkeren og accepterede uden tøven.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie