Det er "et problem", at der fremover skal 29.600 kroner i lønningsposen om måneden, hvis det skal kunne betale sig for et ægtepar på kontanthjælp med to børn at gå på arbejde.
Det fastslår De Radikales finansordfører, Marianne Jelved.
- Det er et gammelt problem, som vi blandt andet håber på at gøre noget ved med den kommende skattereform, siger Marianne Jelved til Ritzau.
- Der vil vi gøre det mere fordelagtigt, end det er i dag, at arbejde. Det kan godt betyde, at der kommer skattelettelser i bunden, men det er ikke lagt fast endnu, siger hun.
Det er regeringens annullering af de såkaldte "fattigdomsydelser", der gør, at alt under en månedsløn på 30.000 kroner altså ikke gør det umagen værd at arbejde, hvis man er gift med en anden kontanthjælpsmodtager og har to børn.
Og sådan en løncheck kan eksempelvis SOSU-assistenter, sygeplejersker og murere kun kigge misundeligt efter.
Marianne Jelved understreger dog, at hun ikke mener, at de 30.000 kroner er specielt mange penge til at holde en familie med to voksne og to børn kørende.
Problemet er, at der for den enkelte ægtefælle skal så mange penge til før, at man at man får en økonomisk gevinst ud af at arbejde, lyder det.
- Det er, fordi den ene ikke bliver berettiget til kontanthjælp, når den anden får et arbejde. Det er der, problemet ligger. Det er, fordi kontanthjælpen er hustands-indkomstafhængig, siger hun og fortsætter:
- Men det er ikke det, vi gør noget ved med skattereformen, erkender hun.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) påpeger over for Berlingske, at hvis begge ægtefæller kom i arbejde skulle de blot tjene 15.000 kroner for, at det kan betale sig at stå op og gå på arbejde.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie