Reformer, ikke besparelser er vejen frem for kommunerne, som i 2009 brugte 4,9 milliarder kroner mere end aftalt med regeringen. Heraf stammer 3 milliarder kroner fra lovpligtige udgifter på det specialiserede, sociale område, som ikke kan spares væk.
Det siger De Radikales finansordfører, Morten Østergaard.
- Det er tydeligt, at de lovbundne udgifter til børn og unge er løbet løbsk. Vi må tage de advarselstegn seriøst, som kommunerne har rejst i mange år, og arbejde med en ny finansieringsmodel, siger han.
De Radikale afviser, at kommunerne skal refundere de 4,9 milliarder kroner i overforbrug, før de kan forhandle en ny budgetaftale med regeringen. Partiet vil øge kommunernes økonomiske ramme ligesom S-SF, påpeger Morten Østergaard.
- Det er vigtigere, at de ikke svigter børnene, end at de har svigtet en aftale med (finansminister) Claus Hjort, siger han.
De Radikale advarer Hjort mod at håndstyre økonomien i de 98 kommuner, når staten hverken kan styre udgifterne i forsvaret eller politiet, siger Morten Østergaard.
Partiet vil finde penge ved at fjerne efterlønnen, halvere dagpengeperioden til to år samt gennemføre flere reformer i stedet for at spare i kommunerne, understreger han.
- Vi er enige med S-SF om, at det ikke er troværdigt at skære drastisk ned i velfærdens kerneområder som daginstitutioner, ældre og folkeskolen. Vi foreslår, at man kigger på efterlønnen, S-SF foreslår nogle andre ting. Vi må se, om vi kan blive enige om detaljerne, siger Morten Østergaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie