Råd råder regeringen til at granske erhvervskørsel
Danmark skal ikke længere overimplementere EU-lovgivning og får nu 21 anbefalinger til nemmere regler.
Danmark har været for flittig til at leve op til ny EU-lovgivning, så det ender med, at dansk lovgivning bliver strammere end de øvrige EU-landes.
Derfor foreslår Implementeringsrådet blandt andet, at køre-hviletidsbestemmelserne kan udformes som i Tyskland, hvor der er bedre mulighed for erhvervsmæssig kørsel uden krav om installation af en fartskriver, som virker fordyrende.
Den anbefaling er en del af de 21, som er sendt til regeringen fra rådet, som rådgiver regeringen om, hvordan EU-lovgivning skrives ind i dansk lov, så danske virksomheder ikke pålægges unødvendige byrder.
Det skriver rådet i en pressemeddelelse.
- Vi har fundet eksempler, hvor regler er gjort unødigt besværlige, og hvor man ved at hente inspiration fra andre lande kan finde nemmere måder at udforme reglerne på.
- Vi fortsætter indsatsen i Implementeringsrådet og forventer at sende flere anbefalinger til regeringen i maj, siger formand for Implementeringsrådet Paul Mollerup.
Sammen med de øvrige 14 medlemmer, der primært repræsenterer erhvervsorganisationer, skal Paul Mollerup rådgive regeringen.
De første anbefalinger fra Implementeringsrådet vedrører også sikring af den særlige danske realkreditmodel i forbindelse med anbefalinger undervejs fra banktilsynet Baselkomitéen.
14 af Implementeringsrådets anbefalinger peger på områder, hvor regeringen opfordres til at gøre en særlig indsats for så tidligt som muligt at sikre, at særlige danske hensyn ikke bliver glemt, når nye regler udformes i EU.
De resterende syv anbefalinger skal gøre reglerne mere smidige i Danmark.
Implementeringsrådet blev nedsat af regeringen i december 2015 og mødes fire gange årligt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned