Regeringen kommer med nyt bud på 2025-plan
Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterer tirsdag regeringens planer for dansk økonomi frem til 2025. Også erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) er med ved præsentationen. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Finn Frandsen
/ritzau/Finn Frandsen
Regeringens planer for dansk økonomi de kommende år præsenteres tirsdag. Blandt andet med pensionsforslag.
Der bliver ikke noget af at hæve pensionsalderen ud over det, der allerede er aftalt.
Men hvad der så skal til for at sikre dansk økonomi, nu hvor regeringen har opgivet det, der ellers har været en af dens kongstanker, kommer der svar på tirsdag.
Her vil finansminister Kristian Jensen (V), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) præsentere regeringens 2025-plan.
Regeringen vil også komme med et udspil til tilbagetrækningsreform. Det forventes at indeholde forslag til løsning på problemet med, at det for en voksende gruppe af danskere ikke kan betale sig at spare op til pension.
Det har også været fremme, at regeringen vil komme med et vækstudspil som led i planen.
Tilbage i august præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sin første 2025-plan.
Men forhandlingerne om den stort anlagte pakke med både SU-udspil, pensionsreformer og en række vækstforslag strandede på, at Liberal Alliance ultimativt krævede lettelser af topskatten.
Noget som Dansk Folkeparti og dermed et politisk flertal lige så ultimativt afviste.
Striden endte med, at Liberal Alliance og De Konservative kom med i regeringen, der indtil da kun bestod af Venstre.
Det er baggrunden for, at der nu skal præsenteres en ny 2025-plan som er et fælles udspil fra alle tre regeringspartier.
Samtidig præsenteres den periodevise status over dansk økonomi, Økonomisk Redegørelse.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie