Regeringen ser mod Nybyggerifonden efter penge til boliger

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) giver nu et praj om, hvor pengene til regeringens store plan om flere almene boliger skal komme fra.

I forbindelse med Folketingets åbning fortalte statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen vil opføre 22.000 almene boliger i landets fire største byer, så folk fra alle sociale lag kan bo i byen.

Ifølge Kaare Dybvad Bek kan man se mod Nybyggerifonden, hvor beboere i almene boligafdelinger har indbetalt penge siden 1999.

Det siger han i et interview med Politiken.

Ifølge en rapport fra Indenrigs- og Boligministeriet vil der frem mod 2026 været et råderum på 1,1 milliard kroner i fonden.

Mette Frederiksen sagde i sin tale, at boligerne skal være 80-90 kvadratmeter store, og at de må ikke koste mere end i omegnen af 8000 kroner om måneden at leje.

I samme forbindelse sagde Kaare Dybvad Bek til Ritzau, at det skal sikre, at folk fra alle lag kan komme til at bo selv i København.

- Udspillet skal grundlæggende sikre flere studieboliger, og flere billigere boliger, som også folk på overførselsindkomst har råd til at bo i. Flere almene boliger i det hele taget. Det er vores ambition, sagde han.

Direktør for Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen har tidligere peget på, at planen om de mange almene boliger ikke er urealistisk.

Han mener, at der er et stærkt behov for flere boliger, fordi der er flere og flere, der flytter til byerne.

Boligselskabernes foreningen BL's vicedirektør, Solveig Råberg Tingey, påpegede i forbindelse med præsentationen af regeringens forslag, at der også er en udfordring med boliger til studerende.

Der er i de seneste fem år på landsplan forsvundet cirka 17.900 boliger med en husleje under 7000 kroner ifølge tal fra Landsbyggefonden.

Det skyldes blandt andet, at mange små boliger er lagt sammen til større, og at boligselskaber har sat huslejer op for at sikre penge til renovering af ejendomme.