Regeringen vakler ikke i sin beslutning: Store bededag skal afskaffes

I regeringen er der ingen tvivl til trods for massiv kritik fra flere sider. Store bededag skal afskaffes, og det bliver den.

Så klar var talen fra udenrigsminister og Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, da han søndag deltog i en partilederdebat på De Radikales årlige nytårsstævne i Nyborg.

Her var han repræsentant for regeringen.

- Vi står fast, sagde Lars Løkke Rasmussen og tilføjede, at han er overbevist om, at helligdagen bliver afskaffet.

- Det gør den, ja, lød det.

Regeringen har, siden den præsenterede regeringsgrundlaget den 14. december, fået kritik for at koble afskaffelsen af store bededag sammen med, at der skal findes penge til at finansiere de stigende forsvarsudgifter.

- Med Putins angreb på Ukraine er der krig i Europa. Truslen er rykket tættere på, står der om forslaget i regeringsgrundlaget.

Regeringen ønsker, at Danmark i 2030 - og ikke først i 2033 - når op på Nato-målsætningen om, at forsvarsudgifterne skal udgøre to procent af bnp.

Sidste år blev fem af Folketingets partier - S, V, R, SF og K - enige om et løft af Forsvaret til de to procent af bnp.

Efter debatten i Nyborg lød det fra Løkke, at hvis et parti ønsker at være en del af det kommende forsvarsforlig, som Folketinget skal forhandle om inden længe, må det også være med til at finde pengene.

- Det er en stor og massiv finansieringskilde (afskaffelsen af store bededag, red.), og jeg vi blive overrasket, hvis der er nogen, som kan matche det, sagde han.

- Hvis man vil være med til at bruge pengene, skal man også være med til at finde dem.

Også De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, var en del af søndagens debat på De Radikales nytårsstævne.

Pape har meldt ud, at han ikke kommer til at bakke op om at afskaffe store bededag, ligesom han har kaldt det "spin og sludder" at koble forsvaret og store bededag sammen.

- Regeringen har oversolgt det. Vi kan ikke løse krigen i Europa med at afskaffe store bededag, sagde Søren Pape Poulsen søndag.

Det er primært statsminister Mette Frederiksen (S), som har ført an i fortællingen om, at helligdagen skal afskaffes, for at der er råd til at sikre Danmarks sikkerhed set i lyset af krigen i Ukraine.

Det sagde hun også i sin nytårstale den 1. januar.

Men de seneste dage har regeringen skiftet forklaring.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udtalte torsdag i flere interview, at pengene også skal være med til at finansiere psykiatri, børne- og ældrepleje samt klimaforbedringer.

Søndag lød det også fra Løkke, at den sløjfede helligdag skal være med til at finansiere samfundet på "den lange bane".

Ifølge Løkke vil afskaffelsen af en helligdag give godt 8500 personer i ekstra arbejdsudbud og et provenu på cirka tre milliarder kroner om året.

Det er tal, som har været fremme før, men regeringen har endnu ikke oplyst grundlaget for beregningen.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen vil det ikke vare "forfærdeligt længe", før forslaget om at afskaffe store bededag bliver fremsat.

/ritzau/

Biskop om afskaffelse af store bededag: - Regeringen i gang med at tage første skridt til adskillelse af staten og kirken