Regioner: Kræftforskelle tæt på udjævnet
Det er ikke godt nok, at der i hvert fald frem til 2010 har været betydelige forskelle på, hvor store borgernes chancer for at overleve lungekræft alt efter, om de bor i Danmarks østlige eller vestlige del.
Det erkender Danske regioners formand, Bent Hansen (S), efter, at den hidtil mest omfattende undersøgelse af lungekræftbehandlingen har påvist, at overlevelsen i Region Hovedstaden er op til 20 procent højere end i Vestdanmark.
Spørgsmål: Bent Hansen, skal man leve med så store forskelle?
- Jeg tror aldrig, det bliver 100 procent ens. Men de forskelle, der er registreret fra 2008-2010, de er oplagt for store.
Spørgsmål: Kan du forklare, hvordan kan det være?
- Ja, det kan jeg godt, for i hele landet har man fulgt Sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling af lungekræft, men i Hovedstaden er man gået endnu videre, og det har givet de her rigtig gode resultater, lyder det fra regionsformanden.
Spørgsmål: Alle kan nok blive enige om, at behandlingen ikke kan være 100 procent ens over hele landet, men hvor store må forskellene så være, synes du?
- Så små som muligt, og i hvert fald betydeligt mindre end det har været i dette tilfælde. Hvis du måler her i 2012, så er de mindre nu. I Region Midtjylland har man ibrugtaget de samme metoder som Region Hovedstaden, og der har man nu de samme resultater.
Spørgsmål: Hvornår er der udjævnet?
- Jamen, udjævningen er sket. Nogen har allerede påvist det, og andre gør det senere. Men jeg havde gerne set, det var sket hurtigere.
Spørgsmål: Er du enig med Lægeforeningen i, at forskellene er "helt uacceptable"?
- Det er bestemt ikke tilfredsstillende for mig. Det er lidt ærgerligt, at undersøgelsen baserer sig på to et halvt år gamle resultater. Men vi skal bruge det her til hurtigere at få udbredt de gode resultater og få rettet op i en frygtelig fart.
Spørgsmål: Hører jeg dig sige, at problemet er løst.
- Problemerne er tæt på at være løst. Som nævnt har Region Midtjylland netop vist, at man nu er på niveau med Region Hovedstaden, og jeg er sikker på, at de øvrige regioner er i gang med at måle det samme, siger Bent Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie