Rigsadvokaten overvejer næste skridt i Hjort-sag
Justitsminister Mattias Tesfaye (S) havde anbefalet at ophæve Claus Hjort Frederiksens (V) parlamentariske immunitet men måtte torsdag strække våben, da i Folketinget erklærede sig imod (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Rigsadvokaten overvejer, hvad der skal ske med Hjort-sag, efter flertal i Folketinget har forhindret tiltale.
Et flertal i Folketinget har oplyst, at det ikke vil stemme for en ophævelse af den tidligere minister Claus Hjort Frederiksens (V) parlamentariske immunitet.
Det var ellers Rigsadvokatens indstilling. Derfor overvejer Rigsadvokaten nu sit næste skridt.
Det oplyser Rigsadvokaten i et skriftligt svar torsdag:
- Rigsadvokaten vil nu overveje det videre forløb i sagen. Da der er tale om en konkret straffesag, har Rigsadvokaten på nuværende tidspunkt ikke yderligere bemærkninger.
12. maj indstillede Rigsadvokaten til justitsminister Mattias Tesfaye (S), at der rejses tiltale mod eksministeren i den omtalte sag om potentielt læk af statshemmeligheder.
Claus Hjort Frederiksen er stadig medlem af Folketinget. Og medlemmer af Folketinget har parlamentarisk immunitet.
Dermed ville det kræve, at et flertal i Folketinget ville ophæve den tidligere forsvars- og finansminister immunitet for at tiltalen kunne rejses.
Flere partier har oplyst, at det ønsker de ikke, med mindre de kunne blive bekendt med, hvad Claus Hjort Frederiksen skulle tiltales for.
Det har justitsminister Mattias Tesfaye ikke ønsket at udlevere.
Torsdag stod det klart, at der var tale om et flertal, der ikke ville ophæve immuniteten. Dermed har flertallet blokeret Rigsadvokatens indstilling.
Det konstaterede justitsministeren sig dermed torsdag i et samråd i Folketingets Retsudvalg.
Og i det skriftlige svar fra Rigsadvokaten henholder man sig til den melding:
- Rigsadvokaten noterer sig, at justitsministeren over for Folketingets Retsudvalg har tilkendegivet, at der ikke er politisk flertal for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet, og at han dermed på nuværende tidspunkt ikke kan tiltræde indstillingen om at rejse tiltale i den omtalte sag.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie