Rønn løb sur i konventionerne

Det er klogt at lytte til sin egen mavefornemmelse, og det var, hvad Birthe Rønn Hornbech (V) skulle have gjort, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) overtalte hende til at blive minister.

- Jeg egner mig ikke til at være minister, havde hun få måneder før skrevet i sin selvbiografi "Fra krigsbarn til folkevalgt". Alligevel lod hun sig lokke, og den 23. november 2007 kunne statsministeren præsentere hende som regeringens nye minister for integration og kirke.

- Det var en opgave, som der pludselig skulle en gammel kone til.

- Og så gik det altså hverken værre eller bedre, end at han fik det til at lyde, som om at jeg ville være topmålet af en egoist, der altid flød ovenpå og bare kværulerede, hvis jeg ikke viste, om jeg kunne klare det her, forklarede hun efter udnævnelsen.

Siden er bølgerne gået højt - kulminerende med, at statsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag har valgt at sige farvel til sin integrations- og kirkeminister.

Tilbage står nu et indtryk af, at ord som redelig og respektabel, som ellers har klæbet til den 67-årige politiker med de lyse lokker, er erstattet med utilregnelig og "jeg alene vide".

I de seneste måneder har sagen om de statsløse palæstinensere, som er snydt for dansk statsborgerskab, dag for dag rykket hendes afgang tættere på.

I dag må hun se i øjnene, at tre år som minister har ødelagt det ry, som hun ellers med en fortid som jurist og vicepolitimester så omhyggeligt havde bygget op.

Især huskes Birthe Rønn Hornbech for at være del af det mindretal af venstrefolk, som i 1993 stemte for, at den tidligere konservative justitsminister Erik Ninn Hansen skulle stilles for en rigsret.

Han havde ulovligt nægtet familiesammenføring til tamiler fra Sri Lanka. En sag, som af flere sammenlignes med den aktuelle - der kostede hende selv ministerjobbet.

/ritzau/